«

»

Jan 24

Jakke i tyk uld

Jakke med snoningsrib

En dejlig varm jakke, strikket i naturfarvet tyk uld.

Det går forholdsvis hurtigt at strikke jakken, da den er strikket med et tykt garn på pinde nr. 5. Garnet hedder “Jura Wolle” på tysk. Det kommer fra en fårerace fra Jurabjergene i alperne. Det er varmt og blødt. Jeg kan godt lide de brune nuancer i det naturfarvede garn.

Jeg har fået inspiration til modellen i Nicky Epsteins bog “Bündchen & Bordüren”. Jeg har lavet en ny beregning af maskeantal og dermed også ændret på, hvor ofte snoningsmønstret gentages. Desuden er jakken i min udgave let taljeret, hvilket giver den en bedre pasform.

Ryg og forstykkerne er strikket i et stykke op til ærmegabet. Derefter strikkes delene hver for sig. Også forkanterne er strikket samtidig med forstykkerne, inclusiv en ombukningskant i glatstrik, der syes om på vrangsiden til sidst.

Jeg har slået 178 masker op, strikket 5 ret til ombukningskanten, gentaget mønsterrapporten 12 gange og endt med 5 masker glatstrik til ombukningskant. Det kræver lige noget koncentration i starten at tælle ret og vrangmasker. Derefter er det nemt at se, hvor der skal strikkes ret og vrang, og til hvilken side snoningerne skal laves.

I min model bliver mønsterrapporten ca. 10 cm i højden. Efter 15 cm har jeg sat en markering mellem ryg og siderne og taget masker ind på hver side af markeringen. Dette gøres i alt 3 gange, hver 8. række. Når der er strikket ca. 30 cm, laves udtagninger de markerede steder i siden, også 3 gange, hver 10. række. Efter 47 cm tages ind til ærmegabene og delene strikkes færdig for sig.

Der laves halsudskæring på forstykkerne ved afslutningen af en mønsterrapport i højden.

Krave i snoningsmønster

Til kraven har jeg gentaget snoningsmønstret 7 gange. Efter mønstret følger 5 cm ribstrik. For at få antallet af masker i kraven og jakken til at passe sammen, har jeg sat de 90 masker i halskanten på en anden pind. Da jeg har 102 masker på krave-pinden efter endt snoningsmønster, har jeg taget 12 masker ind, jævnt fordelt, og strikket rib bagefter. Derefter strikkes kraven sammen med halskanten.

Det er kun ærmerne og ombukningskanterne, der skal syes sammen til sidst.

 

Share Button

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>


*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.