Et dejlig lunt sjal til kolde aftener, hvor ryggen og forstykkerne er strikket i forskellige mønstre.
Jeg ved ikke, om det kaldes et sjal eller cape eller noget helt tredje. Men ligegyldigt, hvad det hedder, varmer det dejligt om skulderne og ryggen. Det kan bruges til fint tøj, men også på en kølig aften.
Jeg har strikket sjalet med en tråd tynd uld og en tråd silke-mohair.
Mønstret fandt jeg i Tyskland (Junghans-Wolle). Det er afvekslende at strikke sjalet. Der startes forneden med et bølgemønster, derefter kommer et nemt hulmønster, hvor der gradvist tages ind og det ender i en slags ribber med hulmønster. Forstykkerne er strikket i almindelig rib, to ret og to vrang.
5 pings