Neverkont

Strikket flet

Det er sjovt, at øve sig på teknikken og opdage mulighederne i det.

Jeg begyndte med at strikke en prøve med forskellige garnrester. Prøven blev efterhånden så lang, at jeg ikke vil travle den op igen, så det kunne jo blive til et halstørklæde. Men det viste sig, at jeg ikke havde garnrester nok.

Jeg fandt en nogenlunde passende farve i en garnbutik. Efter et par retriller, blev det nye garn brugt til neverkont, strikket i retstrik til kanterne. En helt fin nødløsning.

Der findes forskellige beskrivelser og korte film på nettet, hvordan der strikkes neverkont. Det gælder om at prøve sig frem, hvad der passer dig bedst.

Jeg er her begyndt med 30 masker (5 trekanter à 6 masker).

Der strikkes 2 masker ret, vend, – 1 vrang, tag en maske løst af, vend – 3 ret, vend – 2 vrang, 1 løst af, vend – 4 ret, vend – 3 vrang, 1 løst af, vend – 5 ret, vend – 4 vrang, 1 løst af, vend – 6 ret. det var første trekant. De næste 4 trekanter strikkes på samme måde.

På rækken tilbage begyndes med en trekant. Skift evt. til en anden farve. Strik 2 vrang, vend – 2 ret vend – 2 vrangmasker i første maske (= 1 udtagning), strik 2 vang sammen, dvs 1 maske fra trekanten og 1 maske fra højre pind, vend – 3 ret, vend – 1 udtagning, 1 vrang, 2 sammen, vend, 4 ret, vend – osv. indtil alle 6 masker fra basistrekanten er brugt.

Efter denne ene trekant strikkes firkanter. 6 masker strikkes vrang op ud fra den underliggende basistrekant, vend – 5 ret, 1 løs af, vend – 5 vrang, 2 vrang sammen (sidste maske fra firkanten og næste maske på højre pind) – gentages, indtil sammenstrikningsmaskerne er brugt. De næste firkanter strikkes på samme måde. Der afsluttes med en trekant i højre side. Denne begyndes som firkanten, men på hver række med varngmasker strikkes de sidste 2 masker sammen. 1 maske tilbage fra trekanten.

På næste række fra retsiden strikkes firkanter, evt. med en anden farve. Den ene tilbageblevne maske sættes på højre pind, der strikkes 5 masker op langs trekantens skrå side, vend – strik 5 masker vrang, 1 løst af, vend – 5 ret, 2 drejet ret sammen (sidste maske fra denne firkant, første maske fra næste firkant), vend – gentag indtil firkanten er strikket op. De næste firkanter strikkes på samme måde.

Skift mellem firkanter fra vrangsiden og retsiden indtil den ønskede længde. Afslut med en række trekanter.

God fornøjelse!

 

Share Button

Leave a Reply

Your email address will not be published.


*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.