Jakke i tynd alpaca

En meget fin og lækker jakke, som kan bruges hele året. Det bløde alpaca gør den let og behagelig at have på. Et enkelt fletmønster på jakkens kant og bærestykket giver jakken et flot finish og pasform.

Denne jakke er en af dem, som kommer til at hænge på en, fordi den er så rar at have på. Den kan bruges en kølig sommeraften over en fin kjole, og den er også flot til et par lange bukser.

Du kan finde opskriften her: http://www.stylestrik.dk/produkt/strikkeopskrift-jakke-tynd-alpaca/.

Jeg har strikket jakken i et mørkeblå mix alpacagarn. Jeg synes, at farven er enorm flot og passer til mange slags tøj. Hvis du ønsker, at mønstret træder tydeligere frem, kan du strikke jakken i en lysere farve. Jeg kan forestille mig, at jakken også vil være flot i en lys gul eller en anden sart farve.

Jakken er strikket i et stykke, nedefra og op. Ærmerne strikkes for sig og sættes ind i bærestykket. Kanterne er strikket samtidig med kroppen. Alt dette giver et minimalt syarbejde til sidst.

Et fletmønster, som har form af en rombe, gør jakken unik. Fletmønstret er placeret på kanterne forneden og på bærestykket. Her ses rombemønstret på den nederste kant.

Jakken har en god længde hen over hofterne. Ærmerne er forholdsvis smalle, derfor er det muligt at have jakken på ind under en frakke. Den har desuden en let A-facon, som er meget klædelig til de fleste.

Jeg er meget glad for at strikke med alpacagarn, og specielt at have det på. Men der er lige en enkel ting, som man skal være opmærksom på. Det er vigtigt at lave en strikkeprøve, vaske den og tørre den flat. Først nu skal strikkeprøven måles. Du kan for sjov måle strikkeprøven før og efter vask, og vil blive overrasket over, hvor stor forskellen er.

Jakken er strikket på pinde nr. 3, så det tager lidt tid at strikke den. Det færdige resultat er til gengæld en super anvendelig, let og elegant jakke, som man bare tager på igen og igen.

Share Button

Leave a Reply

Your email address will not be published.


*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.