Krydsopslagning til ribkant

Et godt alternativ til den almindelige krydsopslagning, specielt til ribkanter.

Ribkant med krydsopslagning i ret og vrang

Det kan godt være at det er lidt “nørdet”, men jeg synes alligevel at det gør en forskel, hvordan et strikketøj startes og sluttes.

Jeg har fundet metoden i bogen “Cast on, bind off”, af Leslie Ann Bestor, hvor der er beskrevet mange forskellige metoder til opslagning og aflukning af strikketøj.

Krydsopslagningen i ret og vrang giver en rigtig pæn og elastisk kant til sokker. På billedet ovenfor er vist en ribkant i skiftevis 1 drejet ret, 1 vrang.

Til opslagningen måles tråden, som skal ligge over tommelfingeren, på samme måde som til en almindelig krydsopslagning. Første opslagning/ maske på pinden er til en retmaske. Derefter stikkes nålen ind bag om tråden på pegefingeren – som vist på det næste billede – og tråden tages fra tommelfingeren ind gennem løkken på pegefingeren. Træk til, og nu har du en vrangmaske på nålen.

Næste maske laves med en almindelig krydsopslagning, hvor nålen stikkes ind om tommelfingertråden og føres op gennem løkken på pegefingeren.

God fornøjelse med teknikken! Jeg hører gerne om dine erfaringer.

Share Button

2 comments

    • Anita on December 8, 2020 at 7:29 pm
    • Reply

    Jeg vil rigtigt gerne lave denne ribkant så den fremstår spredt, men jeg forstår simpelthen ikke hvad du siger. Kan du evt optage en lille video så jeg kan se processen live? 🤞🙏

    Hilsen Anita

    1. Hej Anita,
      Jeg vil gerne lave en mere udførlig beskrivelse af teknikken med flere billeder, evt. en lille video, som du foreslår. Men det bliver først efter jul.
      Hilsen Regina

Leave a Reply

Your email address will not be published.


*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.