Lune benvarmer

Benvarmere er måske lidt glemte i modebilledet, men jeg synes at de har deres naturlige plads sammen med det øvrige strikkede tilbehør til den kolde årstid, som huer og vanter. Benvarmerne her er rigtig lækre og behagelige at have på.

benvarmer med fletmønster

Benvarmerne er strikket i et blødt og varmt naturgarn, som består af 65 % ren uld og 35 % alpaca. De er strikket på strømpepinde nr. 4½ og 5. Du kan også bruge andre gode kvaliteter garn, bare strikkefastheden overholdes. Strikker du med et lidt tyndere garn og et par pinde, som er et halvt nummer mindre, vil du få et par benvarmere, der er lidt smallere og sidder mere tæt på benene.

Benvarmerne er strikket med et kombineret rib- og fletmønster, som gør dem meget elastiske og komfortable. Det er samtidig med til at give dem en rigtig god pasform. De sidder tæt på benene uden at stramme og er meget behagelige at have på.

benvarmer-fletmonster

Fletmønstret er nem at strikke. Har du ikke strikket fletmønster før eller skal du opfriske dine strikkekundskaber, er her en oplagt mulighed for at øve sig på teknikken

Du kan finde opskriften på Stylestrik – direkte link til opskriften: http://www.stylestrik.dk/produkt/lune-benvarmere-strikkeopskrift/

Du kan bruge benvarmere både indenfor og udenfor, for eksempel til indendørs hygge med benene op på sofaen og en god bog i hånden, eller udendørs til for eksempel en god travetur om efterår eller vinteren.

Du kan strikke et enkelt par til dig selv (eller to, måske i en anden farve), og/ eller du kan bruge dem som en kærkommen gave.

 

Share Button

Leave a Reply

Your email address will not be published.


*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.