Strikkede kirsebær

Jeg har ikke helt besluttet endnu, hvad kirsebærene skal bruges til. De kan pynte op i stuen og give noget farve her i januar kulden – eller måske skal de bruges til fastelavn?

kirsebær til pynt

 

Jeg har strikket kirsebærene i rødt og grønt strømpegarn på to korte strømpepinde nr. 3.De strikkede kirsebær bliver større end de rigtige frugter. Hvis du vil have dem lidt mindre, skal de strikkes i et lidt tyndere garn og med pinde nr. 2 eller 2½.

Ideen til kirsebærene er hentet fra Lesley Stanfields bog “100 flowers to knit & crochet”. Der er nu kommet en dansk udgave, som hedder “100 blomster i hækling og strik”.

Her er jeg begyndt med 12 masker og har strikket med forkortede rækker. For at undgå huller ved de forkortede rækker, vikles tråden om den maske, der ikke strikkes med. For eksempel er der 12 masker på pinden, og der skal strikkes 10 masker i den næste række. Maske nr. 11 løftes af, tråden hentes til den anden side, maske nr 11 løftes tilbage. Den skal ikke strikkes. Strikketøjet vendes, og der strikkes det ønskede antal masker tilbage. Tråden er nu viklet rundt om maske nr. 11. Det bliver synligt på forsiden, at tråden er viklet om masken, som det også kan ses på ovenstående billede. Men jeg synes, at det giver kirsebærene lidt ekstra charme.

Kirsebærene fyldes med en lille rest pladevat, inden de syes sammen.

Til stilken opslåes 3 masker. Der strikkes rundt med retmasker, dvs. når der er strikket de 3 masker, skubbes de tilbage på pinden og strikkes igen osv.

Jeg tror, at jeg lige vil strikke et par stykker mere.

Share Button

Leave a Reply

Your email address will not be published.


*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.