Babytæppe med bladmønster og ajour-striber

Smukt og blødt babytæppe i et romantisk mønster med dobbelte bladranker. Lige til at putte om babyen.

Et babytæppe er den perfekte gave til en nybagt mor. Det er lige til at bruge fra starten, enten i liften, i barnevognen eller i sengen.

Tæppet er strikket i ren merinould, dog er garnet superwash- behandlet, så det kan puttes i vaskemaskinen, helt klart et plus for den nye familie. Det er strikket på rundpind nr. 3, da jeg foretrækker at strikke frem og tilbage på rundpind.

Tæppet måler ca. 60 x 80 cm. Det kan strikkes i andre størrelser, enten ved at gentage rapporten eller ved at strikke kanten noget bredere.

Tæppets mønster består af dobbelte bladranker og lodrette striber af et enkelt hulmønster, også kaldt for ajourmønster. Jeg er blevet inspireret af gamle hulmønstre, som jeg har tilpasset og ændret i, så det bliver til et helt nyt mønster. Mønstret er ikke så svært at strikke, dog synes jeg altid at det kræver en vis koncentration at strikke hulmønstre, og jeg vil ikke anbefale det som strik til TV. Har du ikke strikket hulmønstre før, kan du sagtens lære at strikke tæppet, bare du kan – udover ret og vrang – strikke 2 eller 3 masker sammen, samt drejet ret og drejet vrang. Jeg foretrækker at strikke efter diagram, men jeg ved at der er mange, som hellere vil strikke efter en beskrivelse i ord. Derfor har jeg lavet en opskrift med begge dele.

Jeg har strikket tæppet i en “neutral farve”, en sart gul, som passer til alle babyer. Men det vil også blive pænt i lyseblåt eller lyserødt, eller en anden fin pastellfarve.

Du kan finde opskriften på http://www.stylestrik.dk/vare/babytaeppe-med-bladmoenster-og-ajour-striber/

God fornøjelse!

Share Button

Leave a Reply

Your email address will not be published.


*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.