«

»

Oct 22

Sjal med tyndt lace garn

Et dejligt sjal, som næsten vejer ingenting, men varmer godt om skuldrene. Sjalet er strikket i et meget tyndt garn af alpaca/silk.

Jeg har anskaffet mig en dejlig bog “Smukke sjaler i shetlandsk kniplingsstrik” af Elizabeth Lovick. Jeg er startet med en af de nemme opskrifter på koncentrationsniveau 1. Det viste sig også at mønstret, som er kaldt “Spindelvævstyndt halvmånesjal”,  var rimelig hurtigt at lære.

Jeg har strikket en del sjaler før, men aldrig med et så tyndt garn som dette. Det er Drops Lace, 70 % alpaca og 30 % silke, løbelængde 800 m / 100 g. Jeg har brugt ca. 70 g til hele sjalet og strikket med rundpind nr. 3.

Jeg kan godt lide at strikke sjaler på tværs, hvor der startes i den ene ende, der tages masker ud, så sjalet bliver bredest hen over skuldrene og ryggen. Der strikkes et lige stykke ved ryggen, derefter tages masker ind igen og sjalet slutter til sidst i den samme bredde som til start. På denne måde er der gode muligheder for at variere længden og bredden.

Jeg tror, at jeg bliver meget glad for mit nye sjal. Det er så let og varmer alligevel. Det kan tages rundt om skuldrene, som på billedet, men kan også sættes rundt om halsen, eller flere andre måder.

Selvom det tager lidt længere tid at strike med et så tyndt garn, er resultatet umagen værd, og det kan bestemt anbefales at gøre forsøget.

Share Button

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>


*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.