«

»

Oct 19

Rundstrikket halsvarmer i entrelac

Det er sjovt at strikke entrelac. Har du ikke prøvet det før, er der en oplagt mulighed at lære teknikken at kende ved strikke en dejlig halsvarmer. Den er et nemt og overkommeligt projekt, når man vil stifte nærmere bekendskab med at strikke entrelac.

halsvarmer-entrelac

Halsrør, halsedise eller halsvarmer, som jeg foretrækker at kalde den. Kært barn har mange navne. Den har i hvert fald samme formål, nemlig at holde halsen dejlig varm og samtidig se godt ud.

Jeg har strikket halsvarmeren på rundpind nr. 3½ og 3. Den er strikket i tynd Geilsk uld, som har en løbelængde på 575 m / 100 g. Til rullekanten er der brugt et tykkere garn, her en rest hvidt mohair med en løbelængde på ca. 220 m / 100 g. Du kan bruge dine rester, hvis de har nogenlunde samme løbelængde.

Her er en god mulighed for at være kreativ og lege med sammensætning af farverne. Jeg valgt at strikke farverne 2 gange i den samme rækkefølge, men du kan også strikke fra mørke til lyse farver, eller de mørke farver i midten, eller bare tilfældige farver. Der er rigtig mange muligheder for kombination.

Hvis du har erfaring med at strikke entrelac, kan du også strikke mønster i de enkelte firkanter, eller du kan lave dem stribet. Har du ikke strikket entrelac før, vil jeg råde dig til at følge opskriften, hvor du kan lære teknikken at kende.

Du kan finde opskriften på http://www.stylestrik.dk/produkt/rundstrikket-halsvarmer-entrelac-strikkeopskrift/. I opskriften findes en grundig forklaring på, hvordan du strikker entrelac.

Jeg synes, at der er mange gode grunde til at strikke en halsvarmer. En halsvarmer er praktisk og nem at have med. Den luner godt om halsen. Den giver et frisk pust til dit tøj, og den er meget klædelig at have på. Den kunne også være en god julegave.

Share Button

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>


*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.