Sjal på tværs

En kold og blæsende efterårsdag. Det luner dejligt og giver godt humør at putte sig i sjalet med de friske grønne og gule farver.

farveskift og bobler

Det er ikke svært at strikke sjalet. Du kan finde opskriften her http://www.stylestrik.dk/produkt/sjal-paa-tvaers-strikkeopskrift/

Sjal på tværs er et meget anvendeligt sjal. Det har en god længde, lige til at putte rundt om halsen. Som navnet siger, er sjalet strikket på tværs, med start fra højre spids, i en blød bue hen over ryggen, og ender med venstre spids. Det giver en rigtig god pasform.

Det er ikke svært at strikke sjalet. Det er strikket i retmasker, med en enkel kant med hulmønster på den lige side, og med en takket kant med bobler på den buede side. Det er også på denne side, hvor der laves ud- og indtagninger.

Sjalet er strikket i Kauni garn, ren uld, på pinde nr. 3½. Jeg har brugt ca. 140 g garn. Hvis du ønsker det, kan du strikke sjalet større hen over ryggen.

Jeg er selv meget glad for de lange og bløde farveskift i garnet. Men det kunne også være spændende at se, hvordan sjalet vil se ud, hvis det bliver strikket op i et andet garn, for eksempel med korte farveskift eller ensfarvet. Det kunne også være spændende at se sjalet strikket i en anden garnkvalitet, måske i alpaca.

Det kan være, du har lyst til at strikke 2 sjaler med det samme, en til gave, og en til dig selv.

Share Button

Leave a Reply

Your email address will not be published.


*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.