«

»

Jun 27

Stribet bluse

Jeg troede, at jeg var forud for årstiden, når jeg strikker en langærmet bluse i juni måned. Men blusen passer perfekt til denne kolde sommer i år, og den er kommet i brug med det samme.

Fint farveskift

Jeg overvejede meget, om jeg skulle bruge samme farvekombination som i opskriften. Jeg besluttede til sidst at følge opskriften, og jeg er meget tilfreds med resultatet.

Opskriften er fra Hjelholt’s Uldspinderi, se www.hjelholt.dk.

Blusen er strikket med garn fra Hjelholt. Jeg købte garnet hos Birgit Schmidt, Tessebølle Får og Uld, en fin gårdbutik, hvor jeg også fik god vejledning. Se www.tesseuld.dk.

Grundfarven er grålila dansk pelsuld, et tyndt 2-trådet garn, som har en løbelængde på 400m / 100m. Jeg har brugt ca. 150 g af dette garn. Desuden har jeg brugt et 1-trådet farveskiftegarn, med samme løbelængde, ca. 120 g. Det vil sige, at min bluse vejer under 300 g.

Blusen er strikket oppefra og ned på rundpind nr. 3½. Striberne fremkommer ved, at der strikkes skiftevis 4 omgange i grundfarven og 4 omgange med farveskiftegarn. Jeg kan godt lide de bløde overgange i farveskiftene.

På ærmerne strikkes vrang i grundfarven. Det giver en speciel effekt. Jeg synes, at grundfarven kommer på denne måde til at træde mere frem og farveskiftet ligger mere i baggrunden.

Det var spændende at strikke denne bluse. Jeg kunne ikke lægge strikketøjet fra mig alt for længe. Det var interessant at følge med i udviklingen af striberne.

Share Button

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>


*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.