Fodformede sokker

Et par dejlige varme sokker, fodformet og med snoninger.

Varme sokker i ren uld

Jeg er almindeligvis ikke så glad for at strikke sokker. Derfor skal de være noget særligt, når jeg bruger tid på at strikke sokker.

Sokkerne på fotoet er strikket i strømpegarn af 100% ren ny uld. Ulden er spundet lidt mere hårdt en almindeligt garn. Producenten lover, at det gør strømperne ligeså holdbar, som uldstrømper med tilsætning af polyamid eller lignende. Det er jeg spændt på, om det holder. Strømperne er i hvert fald dejlig varme og behagelige at have på.

Opskriften har jeg fundet i et af mine gamle blade, Håndarbejdsbladet nr. 4, 2009, side 8 –  Marens sokker 4.

Jeg har strikket sokkerne på strømpepinde nr. 3, og jeg er begyndt med 60 masker, fordelt på 4 pinde. Først strikkes rib, 2 ret, 2 vrang, derefter et nemt flettemønster, hvor der laves en snoning over 4 masker på hver 5. pind.

Efter ca. 20 cm strikkes en timeglashæl. Der strikkes nu kun over halvdelen af maskerene, frem og tilbage, med vendinger, dvs. man undlader at strikke en maske på slutningen af hver pind, første maske på næste række løftes løst af. Der fortsættes, indtil der er en tredjedel af maskerne tilbage i midten, derefter strikkes maskerne i siderne med igen, 1 i slutningen for hver række, den første maske i den nye række løftes også her løst af.

Nu strikkes foden på 4 pinde igen. Oversiden strikkes i snoningsmønstret og undersiden i glatstrikning.

Indtagningerne til den fodformede afslutning begyndes, når man er nået til det sted på foden, hvor lilletåen slutter. Til højre fod laves indtagningerne på 1. og 4. pind, på hver omgang. Til venstre fod laves indtagningerne spejlvendt, dvs. på 2. og 3. pind.

Fodformet tå

 

Fotoet viser indtagningerne på venstre fod, inklusiv en indtagning fra begge sider i de sidste 2 runder.

Share Button

3 comments

    • Lene on June 14, 2020 at 8:58 am
    • Reply

    Indtagningerne i opskriften, svarer ikke til billedet. Ønsker en opskrift, som svarer til sokken på billedet. På forhånd mange tak. Lene

    1. Hej Lene, Tak for din kommentar. Jeg har strikket sokkerne efter mønster fra mit gamle blad håndarbejde, som nævnt i teksten. Men det kan være, at jeg skal selv lave en opskrift, hvor der tages flere billeder undervejs. Hilsen Regina

    • Ehlers on June 16, 2020 at 6:27 pm
    • Reply

    Hej Regina. I opskriften lukkes der f.eks. på højre fod, af, således. Indtagningerne begyndes, når man er nået til det sted på foden, hvor lilletåen slutter. Indtagningerne er på 1. og 4. pind, på hver omgang. Dette giver i stejl afslutning. På billedet ses, at indtagningerne er lavet i 3 tempi. Opskrift og foto passer ikke sammen. Det er opskriften der er forkert. Så flere billeder hjælper ikke. Håber på en bedre og rigtig opskrift. Mange hilsner fra Lene.

Leave a Reply

Your email address will not be published.


*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.