Strikket blomst

I opskriften er denne blomst blevet kaldt for en dahlia. Jeg synes faktisk også, at den kom til at ligne en.

Jeg har en lille taske, syet i mørk lilla fløjl, som manglede noget pynt på klappen, da den ellers så ret kedelig ud. Først prøvede jeg med et lille stykke patchwork i passende farver, men det blev alligevel for voldsomt. Derfor prøvede jeg med en strikket blomst, og jeg er blevet godt tilfreds med resultatet.Blomsten er strikket i rosa strømpegarn med pinde nr 2,5.

Mønstret stammer fra Lesley Stanfields bog “100 flowers to knit & crochet“. Det tog lige lidt tid for mig at forstå den engelske beskrivelse, men derefter viste det sig, at det er ikke så kompliceret at strikke blomsten. (Jeg har opdaget nu, at der er kommet en dansk udgave af bogen, som der er linket til.)

Blomsterbladene er strikket i glatstrik og har forskellig størrelse. Der strikkes et par rækker med f. eks. 8 masker, derefter lukkes for 4 masker. I næste række slås 4 nye masker op, der strikkes et par rækker igen over alle masker osv. Ved at opslå 6 eller 8 masker, eller strikke 4 rækker i stedet for 2 rækker, varieres blomsterbladene. Til sidst er der en lang række med forskellige blomsterblade, som rulles sammen og syes fast bagpå.

Sådan ser blomsten ud lidt tættere på. Det kan anbefales at forsøge sig lidt med den.

Share Button

Leave a Reply

Your email address will not be published.


*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.