Nu må det gerne blive noget varmere, så vi kan lægge de tykke langærmede trøjer på plads indtil næste vinter.
Jeg regner med, at jeg kan bruge denne lille vest om foråret og på kølige sommerdage.
Også denne model har jeg strikket efter Lene Holme Samsøes bog “Mere feminin strik”.
Jeg har strikket vesten i et tyndt uldgarn. Den er strikket oppefra og ned. Det var spændende at strikke bladmønstret. Jeg kunne næsten ikke slippe strikpindene, fordi jeg lige skulle se, hvordan mønstret så ud efter den næste pind og den næste pind igen osv.
Jeg har lavet en ekstra kant i retstrik forneden. Ellers vil trøjen rulle for meget. Jeg antager, at den ruller mere i min version, da jeg har brugt noget andet garn end i bogen.
2 comments
Hej 🙂 sikke en smuk trøje! Vil du lægge opskriften op? 🙂
Kh Erla
Author
Hej Erla,
Mit formål med siden er at komme med gode råd, tips og ideer til forskellige strikkeprojekter. Jeg kan oplyse dig, at du kan finde opskriften i Lene Holme Samsøes bog “Mere feminin strik”.